Selvom det nok mere er sommermad end efterårsmad så var der Spaghetti frutti di mare på menuen til frokost i weekenden.
Spaghetti frutti di mare - 2 personer
250 g spaghetti
Ca. 200-250 gram skaldyr (e.g. venusmuslinger, hjertemuslinger, blæksprutte, jomfruhummer, rejer, kammuslinger)
2-4 fed hvidløg (efter smag)
1/2 frisk rød chili (uden kerner) som hakkes fint eller lidt tørret chili-flakes
1 selleri
En håndfuld bredbladet persille, hakket
Olivenolie
1/2 glas hvidvin
1 dl. fiskeboullion/fond
Salt + friskkværnet peber
Kog spaghettien som anvist på pakken.
Vask og skrub de forskellige muslingerne. Frasortér de muslinger som er åbne og smid dem ud hvis de ikke lukker sig når man banker let på dem. Stil de rensede muslinger til side. Rens og pil resten af skaldyrene (jomfruhummer, rejer, kammuslinger mm.) og skær dem i mindre stykker.
Varm olien op i en gryde og svitz hakket hvidløg og chili til det begynder at tage farve. Skræl sellerien og skær den i små stykker. Hæld muslingerne, selleri og den hakkede persille ned i gryden. Hæld hvidvin og fiskefond over muslingerne og læg låg på gryden. Lad det stå i cirka 5 minutter mens muslingerne bliver dampet. Når du tager låget af skal muslingerne have åbnet sig – smid de muslinger ud som stadig er lukket.
Mens muslingerne dampes brunes rejer, jomfruhummer og kammuslingeer på en separat pande i lidt olie og smør. De skal ikke have mere end et par minutter da de ellers bliver tørre.
Hæld nu muslingerne og de andre brunede skaldyr sammen med den kogte spaghetti og tilsæt eventuelt en smule af det kogte spaghetti vand hvis vin og fond har kogt for meget ind. Krydr med salt + friskkværnet peber og måske lidt ekstra hakket bredbladet persille på toppen. Server med det samme ♥
Andre skønne pastaretter:
- Frisk pasta med svampe og rucola
- Spaghetti med chili hvidløg og citron
- Pasta med chili og chorizo
- Spaghetti bolognese
- Spaghetti vongole
- Pasta penne med gorgonzola spinat og valnødder
Arkiveret under:Italiensk, Spaghetti & Pasta Tagged: Italiensk, Skaldyr, Spaghetti & Pasta